3 årgange
På Frydensberg kan du gå i enten 8., 9. eller 10. klasse. Læs mere om vores årgange herunder
Ofte stillede spørgsmål
Frydensberg Efterskole ligger i Mariager, lidt syd for Hobro. Eleverne kan komme til skolen med offentlig transport via tog til Hobro, og derefter bus til Mariager. Bussen stopper cirka 600 meter fra efterskolen. I forbindelse med ferier og forlængede weekender stiller skolen en bus til rådighed, som kører direkte fra skolens parkeringsplads til Hobro togstation både på afrejse- og hjemrejsedagen.
Nej. På Frydensberg er alt inkluderet i skolepengene, som betales i 11 rater henover skoleåret. Rejser, skoletøj osv er alt sammen inkluderet. Det eneste der kommer ud over, er elevens transport til og fra skolen og eventuelle lommepenge til hverdagen og rejser. Nogle år tager eleverne selv initiativ til en elevtrøje, ud over det skoletøj som skolen deler ud i starten af skoleåret. Denne elevtrøje skal betales ud over skolepengene, men den er frivillig og på elevernes eget initiativ.
Alle elever får støtte af staten til at gå på efterskole, og denne støtte beregnes på baggrund af husstandens indkomst 2 år tilbage. Hvis man har haft en lav indkomst for 2 år siden, får man lidt mere i støtte, hvis man har haft en høj indkomst, får man lidt mindre i støtte. I kan beregne jeres pris via efterskoleforeningens prisberegner her.
Ud over statsstøtten, er det også muligt at søge lokal efterskolestøtte fra Frydensbergs Støtteforening, hvis man er økonomisk trængt. Dette kan I spørge ind til, til optagelsessamtalen
Frydensberg Efterskole er startet af en gruppe af frikirker, og vi har dermed et kristent bagland og ståsted. Det kommer til udtryk gennem vores værdier og menneskesyn og en stor del af vores personale og elevflok er kristne. Helt konkret i hverdagen betyder det, at der som oftest vil blive bedt inden måltiderne, og vi har en samling, som vi kalder ”Fryd-kirke” én gang om ugen.
En af vores værdier er ”reflekteret tro”, hvilket betyder at vi vægter tro højt, men man skal nødvendigvis ikke være troende for at blive elev. Vi mener det er vigtigt, at eleverne tør reflektere over livet, etik og moral og stille nysgerrige spørgsmål til hinanden.
I er meget velkomne forbi og besøge os på Frydensberg. Hvis I er interesseret i en plads på efterskolen i det kommende skoleår, kan I tilmelde jer til et infomøde her. Hvis I er interesseret i et senere skoleår, har vi åbent hus på Efterskolernes dag, som er den sidste søndag i september og på Efterskolernes aften, som er den anden onsdag i januar.
Skolen har omkring 7 ”forlængede weekender” om året. En forlænget weekend er som regel fra torsdag-søndag, hvor eleverne så kan holde fri om fredagen. Her er skolen lukket, og elever skal tage hjem. Det samme gælder i skoleferierne (uge 42, juleferie, uge 7, påske- og pinseferie), hvor skolen også er lukket. I de resterende weekender mellem skolestart og skoleafslutning, er eleverne velkomne til at blive på skolen, hvor der vil være små aktiviteter, hygge og personale til at være sammen med eleverne. Eleverne er også velkomne til at tage hjem i disse weekender, det skal dog meldes til skolen senest onsdagen inden, så weekenden kan planlægges med madindkøb, køkkentjanser osv. Du kan se årsplanen for indeværende skoleår her.