Praktiske info

Der er meget der skal være styr på,
inden du starter et år på efterskole.
Læs om noget af det her.

Transport

I hverdage er der fine muligheder for at komme frem og tilbage til enten Hobro eller Randers med offentlige transportmidler. I weekenderne er der færre afgange. Op til og efter forlængede weekender samt ferier er det muligt at benytte sig af bus-transport her fra efterskolen til Hobro Station. En god mulighed er også samkørsel med elever, der kommer fra samme område. Ellers henviser vi til, at man i god tid booker en ”flextaxa” fra Hobro til Frydensberg.

Penge/Værdigenstande

Vi opmuntrer eleverne til ikke at lade penge og værdigenstande ligge fremme, men i stedet låse dem inde i deres private skab på værelset. Alle elever anbefales at medbringe en hængelås ved opstart. Skolen tager ikke ansvar for evt. mistede penge eller værdigenstande.

Det er ikke muligt at hæve penge på skolen. Hvis eleven skal bruge kontanter til f.eks. bus, så er der hæveautomater i byen.

Rengøring

Det er obligatorisk for eleverne at deltage i rengøringen af eget værelse og fælles områder. Det er en del af dagens program og der er personale der guider og hjælper. Vi anser denne aktivitet som et læringsrum.

Sygdom

På efterskolen har vi et par sygeværelser, hvor elever ved milde sygdomsforløb skal opholde sig. De bliver tilset løbende i løbet af dagen af Trivsels Teamet og de tilsynsvagterne. På sygeværelset må eleven ikke have telefon/computer i undervisningstiden. Hvis det vurderes af Trivselsteamet i samråd med eleven at være et mere alvorligt sygdomsforløb, så kontaktes hjemmet selvfølgelig. Der aftales om eleven skal hentes.

Tandlæge

Eleven er fortsat tilmeldt egen læge og tandplejen i sin hjemkommune. Det bør tilstræbes at besøg hos læge/speciallæge samt tandlæge klares i de forlængede weekender og ferier.

Det lokale lægehus har kun mulighed for at hjælpe ved akut sygdom, ellers henvises eleven til egen læge derhjemme.

Tilsynspersonale

Der er i løbet af døgnet flere medarbejdere, som har vagttilsynet på skolen. De er der for elevernes skyld, faciliterer måltider, aktiviteter og rammen for trivsel. Vagterne kan altid træffes pr telefon (9854 2444)

Måltider

Der er tre obligatoriske hovedmåltider dagligt hvor der er forventes at eleverne kommer til tiden. Her gives der aktuelle beskeder. Desuden er der tre frivillige forfriskninger i løbet af dagen.

Trivselsteam

Trivsels Teamet består af uddannet pædagogisk personale og de er med til at sætte rammen for en god hverdag på efterskolen i dagtimerne. De varetager alt fra tilstedeværelse ved måltider, guidning omkring tøjvask, håndtering af medicin, omsorg ved sygdom og i den forbindelse kontakt til hjemmet/læge samt planlægning af de daglige rengøringsaktiviteterne med eleverne.

Trivsels Temaet bidrager til at hverdagene fungerer og de har generelt fokus på elevernes almene trivsel i samarbejde med familiegruppelærerne.

Forslag til pakkeliste

  • Bærbar PC (Tablet, IPad osv. lever ikke op til kravene, se nederste afsnit.) 

  • Dyne, pude, rullemadras og sengetøj, evt. sengetæppe
  • Penalhus med diverse skriveredskaber 

  • Tøj og sko til hverdage og idræt 

  • Håndklæder, vaskeklud og toiletsager
  • Hængelås til skabet (evt. 2 stk, én til værdiskab og én til tøjskab) 

  • Kaffe/tekrus + holdbar vandflaske med navn 

  • Kurve til snavset tøj, sko, løse ting m.v. (Evt. sammenklappelige kurve eller kasser med hjul til under sengen) 

  • Hjemmesko