Teknologi-sporet

Drømmer du om et efterskoleår fyldt med teknologi? Så glæder vi os til at byde dig velkommen på vores efterskolespor i teknologi!

Teknologi som efterskolespor lader dig komme vidt omkring. Vi skal bl.a. arbejde med robotprogrammering, innovation, kodning, 3D-print og meget mere. Du får lov til at udforske og eksperimentere med de nyeste teknologier både på egen hånd og i grupper, hvor teori og masser af hands-on arbejde sørger for spændende undervisning, hvor du kan arbejde med projekter, du brænder for.

Uanset om du drømmer om at blive softwareudvikler, ingeniør eller bare er nysgerrig på teknologiens verden, så vil et år med teknologi på efterskole hjælpe dig med at opbygge stærke kompetencer og brugbar viden på området.

Hvordan er teknologi indtænkt i undervisningen?

Når du går på teknologisporet på Frydensberg, får du fyldt dit efterskoleår op med en masse undervisning både i specifikke teknologier og i bredere viden omkring arbejdet og samarbejdet med teknologi.

Ved både at give plads til specialisering og den brede viden, bliver du klædt på til at kunne fortsætte med at dygtiggøre dig i f.eks. robotteknologi, softwareudvikling eller 3D-print, ligesom du kan bevæge dig i retning af at blive ingeniør, hvor det er vigtigt at have en generel viden om, hvordan forskellige teknologier spiller sammen.

Hvad får jeg ud af at arbejde med teknologi på efterskolen?

Teknologi på efterskole er et rigtig godt afsæt for dig, hvis du gerne vil dygtiggøre dig og arbejde inden for programmering, kodning og teknologibåret innovation. De forskellige grene kræver stor forståelse og specialisering, hvilket vi hjælper dig på vejen mod, når du tager et efterskoleophold med teknologi.

Vi er stolte af vores inspirerende læringsmiljø, hvor vi giver plads til kreativiteten i samspillet med teknologien, og vi glæder os til at se de idéer, der kommer på bordet, når du er med!